MAGASINET FOR OS MED BØRN

Sådan får du styr på stilen igen efter fødslen

0

Mange kvinder vælger at lægge deres tøjstil, som de havde, før de blev gravide på hylden efter fødslen af deres kære, lille ny. Pludselig er der nye rutiner, der kommer i vejen, og alt opmærksomhed skal gerne gå til det nyfødte barn. Men når kiloene begynder at rasle af dig i ammeperioden, er der ingen undskyldning for igen at finde den samme gode stil frem, som du ejede, før barnet kom til verden. Det behøver heller ikke være nogen udfordring at have en god stil, imens man ammer, da der findes supergode og, ikke mindst, pæne løsninger, når det kommer til tøjmode i ammeperioden. Så hvis du står og mangler inspiration til nye tøjfund til sommeren, kan du læse med i det følgende.

Gem sweatpants væk

Selvom de mange par sweatpants fra starten af barslen stadig ligger og frister inde i skabet, vil du med garanti føle dig både smukkere og friskere ved at hoppe i et par smarte jeans. Når sommertemperaturerne desuden for alvor melder deres ankomst, er midi nederdelene kommet på mode igen, som er perfekte til milde temperaturer. Sammensæt nederdelen med en lidt løs T-shirt, hvis mavefedtet ikke er forsvundet helt endnu. Som prikken over i’et kan du tage et par flotte, flade sandaler på, så du let kan svinge rundt efter tingene til babyen.

Sort er altid godt

Er træningsturene ikke igangsat, idet du gerne vil sætte al din tid og kærlighed af til barnet, er sort din nye yndlingsfarve, når emnet er tøj. Måske er du allerede en af de utallige kvinder, som i forvejen henvender sig til de sorte tøjfund, så du dermed allerede har et par lækre items inde liggende inde i skabet. Hvis ikke, kan de førnævnte jeans sagtens have farven sort, hvis du for eksempel skal på forældre-date eller til en familiefest. Hvis du skal til de varmere himmelstrøg til sommer, kan du ligeledes få fat på en sort, lang sommerkjole til de skønne ferieaftener. Føler du, at den sorte farve bliver for kedelig for sig selv, kan du kigge efter sorte kjoler og bluser med blomstermønstre, som ligeledes er in i øjeblikket.

Ammekjoler og accessories

Savner du at gå i kjoler, der viser dine flotte former frem, men har undgået at tage disse kjoler på grundet besværligheden ved at amme, er diverse ammekjoler en perfekt løsning. For eksempel tilbyder mærket Mamalicious en række af forskellige, flotte ammekjoler, der fremhæver de rigtige steder, og som samtidig skjuler den smarte ammefunktion på fronten. Hermed behøver du ikke at tage endnu en kedelig top eller skjorte på til den næste sommerfest, men derimod klæde dig i både noget behageligt og smukt.

Hvis sommerfesterne foregår i det danske land, kan du desuden let matche kjolen med et par flotte netstrømper, så du kan bevare den nødvendige kropsvarme. Klik for eksempel her for at finde de helt perfekte netstrømper til din nye ammekjole. Skinner solen, kan et par pæne cat eye solbriller eller nogle smarte oversize solbriller, som også er på mode denne sommer, være den accessory, der fuldender sommerlooket.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.