MAGASINET FOR OS MED BØRN

Guide til de bedste barselsgaver

0

Hvis du bliver inviteret til et såkaldt babyshower, en barselsfest eller bare en fejring af en lille ny, er det mere end god skik at have en dejlig barselsgave med. Det er sådan set ligegyldigt, om festen holdes før eller efter fødslen; barnet er i centrum, men det er selvfølgelig (den vordende) mor, som tager imod. Men hvad er mon relevant at give i gave?

Det kan være en jungle at finde den rette gave, i og med at mulighederne er uendelige. Man kan give alt fra babyudstyr til babylegetøj, men man kan også finde gaver, som giver værdi og glæde senere hen. For at du kan få et overblik over mulighederne, giver vi dig her en guide til de bedste barselsgaver, hvor vi også beskriver, hvorfor de er gode, og hvilke eksempler der er på de forskellige typer.

Gaver, som bringer værdi senere

I Danmark har vi en tradition for at give design og andre smukke gaver til børn, så de med det samme får et forhold til genstanden. Som eksempel på disse er der en Kay Bojesen abe eller andet fra lignende kunstnere. Sådanne ting vil altid have en værdi, og de vil altid kunne pynte på både et børneværelse og i et hjem senere hen. Du kan finde en Kay Bojesen abe på kop-kande.dk.

En anden smuk ting ved sådanne barselsgaver er, at du kan give eksempelvis en Kay Bojesen abe per nyfødt i familien. På den måde kommer der kontinuitet i dine gaver, alle børn i familien har en, og det bliver dermed en endnu finere gave.

Gaver til efter fødslen

Ved ethvert nyfødt barn står en træt mor, som lige har været igennem noget hårdt. Derfor kan du med fordel også benytte barselsgaven til at fokusere på moderen. Dette kan gøres på mange måder, men vi foreslår især at give lidt velvære. Du kan give hende en dejlig omgang cremer eller andet velvære, som kan være rart at have. En fødsel tærer jo hårdt på kroppen. En anden ting kan være en fin bog, som på den ene eller anden måde reflekterer over det at være mor.

Giv en mindebog

Næstsidste ting på denne liste er en mindebog eller lignende. Mindebøger, babykalendere og fotobøger er altid en god gave, som viser overvejelse og kærlighed til både familie, mor og barn. Eksempelvis findes der en mindebog, som er udgjort af en masse små kasser; heri kan alle moderens første små minder gemmes.

Babylegetøj, som udvikler barnet

Den måske mest oplagte ting at give i gave er naturligvis legetøj til babyen. Fordi det er så oplagt, kommer den da også længere nede på denne liste. Der findes kort og godt et hav af motoriske gaver, som er gode for en nyfødt. De kan være med lyd, bevægelser eller farver. Fælles for dem er, at de udvikler barnet fra en tidlig alder, og disse er derfor altid gode at give i barselsgave.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.