MAGASINET FOR OS MED BØRN

Gode råd til børnefødselsdagen

0

Børnefødselsdage kan tit og ofte bringe panikken frem i enhver forælder. En hel gruppe af mindre børn vil hoppe rundt i det pæne hus og måske skabe lidt kaos på en ellers helt almindelig onsdag eftermiddag. Alligevel knokler mange forældre med planlægningen af den bedste børnefødselsdag for deres søde barn, så han/hun kan få en skøn dag sammen med sine børnehave- eller klassekammerater. Dog er et par gode råd guld værd at have med i tasken, inden forberedelserne starter til den årlige børnefødselsdag. I det følgende får du derfor en række råd, som du kan tage til dig, inden festen melder sin ankomst.

Få dine andre børn passet

Hvis fødselsdagsbarnet har en storebror eller storesøster eller flere, er det med at få bedsteforældrene til at tage en dag fri eller spørge barnepigen, om hun skulle have lyst til en ekstra skilling. Hvis du ikke får passet dine andre børn, kan dagen let blive ret så uoverskuelig og stressende. Er børnene derimod ikke hjemme i boligen, kan du have 100% opmærksomhed på fødselsdagsbarnet og alle gæsternes behov.

Ryd op og gem væk

Inden børneflokken kommer væltende ind i huset, er det vigtigt, at du har fået ryddet godt og grundigt op, så der er godt med plads til de mange gæster. I denne forbindelse kan du for eksempel rydde hele entréen for diverse sager for herefter at lægge nogle stykker avispapir på hele gulvet for at undgå snavs fra alle børnenes sko. I stedet for at børnene sidder rundt omkring køkkenets fine spisebord, kan du ligeledes lægge et blødt tæppe på gulvet og lade børnene sidde på dette under måltiderne. Husk endelig også at rydde de flotte arvestykker af vejen, så du kan bevare det glade smil, også efter børnene er vendt hjem med forældrene. Hvis dit barn desuden holder ekstra meget af sit Lego eller barbiedukker, kan du gemme disse i opbevaringskisten. Det er dog samtidig en god idé at få talt med barnet om hvilket legetøj, de andre børn godt må lege med. Når festen er overstået, kan du ligeledes hjælpe dit barn med at rydde op inde på værelset og skabe den orden, som der fandtes inden legekammeraternes besøg.

Dekorationer

Du har formentlig allerede fået at vide, at festens tema skal være zoologisk have eller prinsesser, så du er dermed er helt klar over, hvilket pynt du skal have fat på. Hvis dette ikke er tilfældet, og dit barn lader beslutningen omkring dekorationerne være op til dig selv, kan du selv gå i krig med temaplanlægningen. Der findes masser af inspiration rundt omkring på nettet, og du kan ligeledes finde masser af flot pynt på diverse hjemmesider. Prøv for eksempel at gå ind på denne side for at kigge på diverse festlige balloner, som altid er sikre hits til børnefødselsdage.

Få hjælp til selve fødselsdagsfesten

Hvis du ved, at din søster kan holde fri om eftermiddagen, på dagen hvor fødselsdagen foregår, eller hvis dine forældre bor i nærheden, er det med at få indfanget dem til en omgang fødselsdagshjælp. Hermed er der ekstra hænder til rådighed, når toiletbesøgene skal passes, når saftevanden skal hældes op, og når kagen skal serveres.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.